Projektledelse

Viden og erfaringer er vigtige ingredienser, hvis man skal have succes som projektleder i dag. Det gælder om at have gennemslagskraft, når man skal manøvrere mellem projekternes mange interessenter, det gælder også, når man skal løse konflikter i projektet, virke som facilitator eller coach for projektdeltagerne eller håndtere såvel positiv som negativ stress i projektgruppen.

Jeg har i mange år undervist på Mannaz’s (tidl. DIEU) projektlederuddannelser og er i dag ansvarlig for PL4-modulet, der handler om ledelse, kommunikation og samarbejde. Endvidere har jeg blandt mine samarbejdspartnere erfarne projektledere, hvor vi sammen kan tilrettelægge kurser i projektledelse.