Angst

Alle kan føle angst. Fx når man skal til et vigtigt møde eller holde en tale ved familiefesten eller for kollegerne. Hvem får da ikke lidt hjertebanken eller bliver lidt fugtig i håndfladerne? Og hvem har ikke haft svært ved at falde i søvn eller haft “nervøs mave” før en eksamen?

Det er den normale angst, den såkaldte situationsangst. Den angst, der lægger en dæmper på de fleste af os. Men som også får os til at yde en ekstra indsats, som vi senere er glade for. Livets daglige udfordring. Vi kan også alle føle frygt, når en reel fare truer os, en farlig situation i trafikken fx eller en stor glubsk hund. Det er netop forskellen mellem angst og frygt: Ved frygt er faren synlig og kontant, ved angst er den usynlig og et produkt af vores psyke.

Pludselig begynder mit hjerte at hamre. Jeg kan mærke det og se det gennem tøjet. Mindst 150 i minuttet. Jeg er panisk bange og tror, min sidste time er kommet. Min hals lukker sig sammen, jeg kan ikke få luft. Jeg kan mærke, at varmen og sveden breder sig ud over hele min krop. Jeg bliver svimmel og fjern, kan vist ikke bevæge mig. Besvimer jeg? Dør jeg? Hjælp…

Sådan oplever mange mennesker angsten for første gang. Pludseligt, som et lyn fra en klar himmel er den over én, uden at man egentlig forstår hvorfor. Man er måske i en lidt stresset situation, men alligevel. Man forstår det ikke.

Det er den egentlige angst, panikangsten, det uventede angstanfald, der rammer 3-4% af befolkningen. Panikangsten hører til gruppen af “nervøse og stressrelaterede angsttilstande” (tidligere kaldet angstneuroser). Til samme gruppe hører fobierne (se menupunkt) og den såkaldte generaliserede angst. Den sidste type opleves ofte som en vedvarende tilstand, som klienten typisk oplever at have haft altid.

Det opleves ikke rart, når vi føler angst. Her kan samtalen med psykologen være med til, at finde og genfinde resurser gennem arbejdet med at ændre vaner, tanker og følelser. Den kognitive tilgang synes ganske anvendelig, såvel som hypnosen.